KIERKEGAARD Gentagelsen-Gentagelsen, ved Jens Staubrand. København 2013. ISBN 978-87-92510-10-5 [ KIERKEGAARD Repetition-Repetition, by Jens Staubrand – the book is in Danish ]. 164 sider. Vejl. pris 199,00 DKK

I Gentagelsen-Gentagelsen møder vi Kierkegaard-dæknavnet Constantin Constantius og Kierkegaard-dæknavnet Det unge Menneske. I bogens første del – der har undertitlen: ’et forsøg i den eksperimenterende psykologi’ – undersøger Constantin Constantius om en gentagelse er mulig og hvilken betydning den har. Det gør han ved at rejse til Berlin, hvor han før har været. Skuffet vender han tilbage til Danmark. Nogen gentagelse af en tidligere rejse til Berlin var der ikke tale om. I første del møder vi tillige Det unge Menneske som Constantin Constantius forsøger sig som vejleder for i hans forhold til en ung pige. Men succes som vejleder for Det unge Menneske har han ikke. For da han foreslår Det unge Menneske, at han skal foregive at have en affære kørende med en ung smuk sypige, afskærer Det unge Menneske kontakten til Constantin Constantius. I bogens anden del genoptager Det unge Menneske imidlertid igen kontakten til Constantin Constantius. Det sker i form af en række breve til ham, hvor Det unge Menneske skriver om hans læsning af Jobs Bog, der handler om lidelse, prøvelse og forløsning.

Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

Endvidere har han, udover Gentagelsen-Gentagelsen, udgivet bøgerne Kierkegaard – Aforismer, Essay om kedsomhed, Essay om sorg hos tre kvinder, Kierkegaard – Kærlighedens Gerninger, Kierkegaard – Dagbog om forførelsen af Cordelia Wahl, Kierkegaard – Min Regine, Kierkegaard – Gift dig, gift dig ikke, du vil fortryde begge dele og andre korte tankevækkende tekster, Kierkegaard – Breve og notater fra Berlin, og Kierkegaard – Den første Kærlighed og andre tekster om drama, samt Johannes Forførerens Dagbog, Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, I vinen er sandhed, og de engelsk-danske bøger Søren Kierkegaard International Bibliography: Music Works and Plays og Søren Kierkegaard’s Illness and Death.

 

LÆSEPRØVER | READING TEXT: -1-, -2-, -3-, -4-.

UDKOM den 23. september 2013.
Postdiligencen Preussen Schnellpost som Kierkegaard rejste med. Unten den Linden hvor kierkegaard gik ture. Königstädtischen Teatret i Belrin hvor Kierkegaard så skuespilleren Friedrich Beckmann i en farce.
LÆS MATERIALEVURDERINGEN