KIERKEGAARD Min Regine! Søren Kierkegaard og Regine Olsen – en kærlighedshistorie, ved Jens Staubrand. ISBN 978 87 92510 11 2 [KIERKEGAARD My Regine! Soren Kierkegaard and Regine Olsen – a love story, by Jens Staubrand – the book is in Danish]. 120 sider. Vejl. pris 170,00 kr.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) var kun forlovet med den smukke og indtagende Regine Olsen (1823-1904) i lidt over et år, nemlig fra september 1840 til oktober 1841. Allerede få dage efter at Kierkegaard havde friet til hende, og fået hende og familiens ’ja’, selvom hun ’så’ juristen Johan Frederik Schlegel, som hun senere blev gift med, fortrød han forlovelsen. Han ville ud af forholdet og spillede derfor, som man kan læse en følelseskold, men vittig og kåd skurk, ikke, hævder han, for at såre hende, men for at hjælpe hende til hurtigt at kommer over hans brud med hende. ’Det er da et rædsomt spil, du har drevet med mig’, siger Regine Olsen til Kierkegaard, og fortsætter: ’Skal du aldrig giftes’? ’Måske’, svarer Kierkegaard koldt, ’måske om ti år, når jeg har raset ud, så kan det være, jeg finder en ungblodsfrøken til at forynge mig med'.

Den dragende forlovelseshistorie skildres gennem Kierkegaard breve til og dagbogsnotater om Regine Olssen, samt hendes erindringer om Kierkegaard.

Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

Endvidere har han, udover Kierkegaard – min Regine! Søren Kierkegaard og Regine Olsen – en kærlighedshistorie, udgivet bøgerne Kierkegaard – Gift dig, gift dig ikke, du vil fortryde begge dele og andre korte tankevækkende tekster, Kierkegaard – Breve og notater fra Berlin, og Kierkegaard – Den første Kærlighed og andre tekster om drama, samt Johannes Forførerens Dagbog, Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, I vinen er sandhed, og de engelsk-danske bøger Søren Kierkegaard International Bibliography: Music Works and Plays og Søren Kierkegaard’s Illness and Death.

 

LÆSEPRØVER | READING TEXT: -1-, -2-, -3-, -4-.

UDKOM den 19. november 2012
Nybørs ved Langebro hvor Regine Olsen boede. Toldboden hvorfra Kierkegaard efter bruddet rejste med skib mod Berlin. Schlegel som Regine Olsen blev gift med. Tegning fra bogen Farlige Forbindelser, som Regine Olsen og Schlegel havde i deres bibliotek.