Hør, hør, hør Mozarts Don Juan er en af verdenslitteraturens perler. Det berømte litterær-filosofiske essay er ikke kun et must for opera- og musikelskere, men også litteratur- og kultur interesserede vil henrives af Søren Kierkegaards essay om den charmerende og elskede forfører fra Mozarts opera Don Juan. Det er det kendte Kierkegaard-citat ‘Hør, hør, hør Mozarts Don Juan’, der har lagt navn til essayet, hvis originaltitel er De umiddelbare erotiske stadier eller det musikalsk-erotiske, fra førstedelen af Søren Kierkegaards (1813 - 1855) hovedværk Enten-Eller (1843). I sin analyse af Mozarts Don Juan, som udtryk for det umiddelbare erotiske, inddrager Kierkegaard to andre af Mozarts operafigurer, nemlig Cherubino fra Figaros Bryllup og Papageno fra Tryllefløjten. Filosoffen Jens Staubrand har skrevet en indledning til Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, der er gennemredigeret og meget nænsomt bearbejdet til nudansk.

Jens Staubrand, filosof, har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart. Jens Staubrand har dramatiseret, produceret og instrueret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie til brug for musikledsagede oplæsninger, og dramatiseret, produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Søren Kierkegaards Forførerens Dagbog i Danmark og en række europæiske lande. Endvidere har han, udover Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, udgivet værkerne Johannes Forførerens Dagbog, og I vinen er sandhed.

Uddrag: ’Målet er at få flere til at få øjnene op for Kierkegaard, så det er i formidlingsøjeblikket, der skal gøres opmærksom på letlæsnings-udgaven … Teksten er brudt op i mindre afsnit, så den ser mere overskuelig ud’. Lektør Flemming Faarup, Materialevurderingen.
KIERKEGAARD Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, ved Jens Staubrand, København 2009, 171 sider, paperback, vejl. pris 169 kr. [ISBN 978 87 92510 01 3 ] – Hos alle boghandlere, eller bestil hos os på kierkegaardkultur () gmail.com og få regning sendt og betal via PayPal Email payments. Klassesæt: spøg os om prisen. - [ KIERKEGAARD Hear, hear , hear Mozart's Don Giovanni – the book is only in Danish. Order the book on the internet, or order from us on kierkegaardkultur () gmail.com and get bill sent and pay via PayPal Email payments. ]

 

 

 

Bagsiden af bogen / Back of the book